Dreadnought | |
---|---|
Klasse | |
Type | Slagskib |
Historie | |
Værft | Royal Navy Dockyard, Portsmouth |
Påbegyndt | 2. oktober 1905 |
Søsat | 10. februar 1906 |
Taget i brug | 2. december 1906 |
Udgået | Solgt 1921 |
Skæbne | Ophugget 1923 |
Tekniske data | |
Deplacement | 18.420 t. |
Længde | 161 m |
Bredde | 25 m |
Dybgang | 7,9 m |
Fremdrift | Maskineri: Dampturbiner, 22.500 HK. |
Fart | 21,0 knob |
Rækkevidde | 6.620 sømil ved 10 knob |
Panser | 280 mm sidepanser og tårnpanser 76 mm dækpanser (Krupps system) |
Besætning | 695 - 773 |
Artilleri | 10 styk 30,5 cm (Mk. X) 27 styk 76 mm L/50 hurtigtskydende |
Torpedoer | 5 styk 45,7 cm (placeret under vandlinjen) |
Den sjette HMS Dreadnought i Royal Navy var et slagskib, der revolutionerede det sømilitære styrkeforhold, da den kom i tjeneste i 1906. Dreadnought stod for et så markant fremskridt i sømilitær teknologi, at dens navn blev synonymt med en hel generation af slagskibe, "dreadnoughts", samtidig med, at de skibe, den gjorde forældede, blev betegnet som før-dreadnoughts (engelsk: pre-dreadnoughts). Det engelske ord "Dreadnought" kan oversættes til "Frygt intet".
Dreadnought var det første slagskib i sin tidsalder med store kanoner, der alle havde samme kaliber, frem for den hidtidige praksis med nogle få svære kanoner og et antal mindre kraftige. Den var også det første større krigsskib med dampturbiner, og var det hurtigste slagskib i verden, da den indgik i Royal Navy.
Bygningen af den satte gang i et omfattende flådekapløb, idet alle de store flådemagter, især Det Tyske Kejserrige, kastede sig ud i byggeprojekter for tilsvarende skibe. Våbenkapløbet fortsatte helt frem til 1. verdenskrig.[1]